Forbandelsen over Laitana


Forbandelsen over Laitana er en fantasytrilogi skrevet af Sissel Moody
Læs mere om bøgerne og universet her

Den Magiske Sten kan købes her
Undergrundens Mysterier kan købes her

Bagsidetekst til Den Magiske Sten:

Tror du på magi? 
Tror du på, at der er et andet sted, du er bestemt til at være en del af? 
Tror du, at det kun hører til i dine drømme og tanker? 

Hvad nu hvis den verden findes? 
Hvad nu hvis magien blot venter på dig? 
Hvad nu hvis du bare skal tro på det? 

Jeg, Linea, tror på, at magien findes. 

Underlige drømme. Feen foran mit vindue. Det lysende brev. Det var bare de første virkelige tegn. Da Lurany dukkede op på mit værelse og fortalte om Laitana og forbandelsen, der lå over landet, vidste jeg det. Det var meningen, at jeg skulle følge med ham. Jeg hørte til et andet sted, og stedet var magisk. 

Bagsidetekst til Undergrundens Mysterier:

Tror du på Magi? 
Tror du på sammenhold? 
Tror du på, at vi sammen kan vinde over den mørke magi?
 

Jeg, Linea, er frelseren, og jeg tror på det. 

Laitana er mørkere end nogensinde før. Et uvejr ødelægger og bringer dødelige konsekvenser med sig. Exma holder sig skjult. Soldater spreder frygt i Søbyen. Flere indbyggere er stadig forsvundet. Der er noget på vej. Vi kan alle mærke det. 

En ny magisk sten fra Undergrunden er vores eneste chance for at bryde forbandelsen. Men ingen ved, hvor Undergrundens indgang er placeret, og det eneste kort dertil er forsvundet. Vi må stå sammen og kæmpe. Frelseren alene er ikke længere nok.

Sekratura Harmada er tredje og sidste bog i trilogien. Den udkommer i 2022.

Forsiderne er skabt af Breth Design