C. G. Valentin

Forfatter C. G. Valentin

C. G. Valentin udkommer til efteråret med sin første fantasybog Drageægget på Forlaget Klippe. Drageægget er første bog i trilogien Dragernes Æra.

Hun debuterede i 2018 med en novelle i Sciencefiction Cirklens novelleantologi “Lige under overfladen 13 – De fremmede”. I 2019 udgav hun 3 børnebøger hos Forlaget Petunia.

Da Carina var 11 år begyndte hun på sin første historie om en pige, der kommer til en parallel verden, hvor der findes elvere, drager og mange andre interessante væsner. Den blev færdiggjort et år efter, men fik desværre afslag fra et stort forlag og lagt på hylden. Siden har hun taget den frem adskillige gange, rettet til og omskrevet.
Det har nu resulteret i Dragernes Æra #1. Egentlig en slags forgænger til den oprindelige historie, som dog snart følger.

Carina Valentin Grøntved går under forfatternavnet C. G. Valentin. Hun har skrevet siden hun var meget ung og ofte brugt det i svære tider. Ocd, angst og depressioner har forfulgt hende siden, hun var meget ung, men efterhånden som Carina turde at tro på sig selv og sit skriveri, blev det hendes vigtigste våben i kampen for at få det bedre.
Dette er Juliana, hovedpersonen i Dragernes Æra, blandt andet et eksempel på.

Jeg bruger meget mine egne følelser og har bearbejdet min egen udvikling i takt med udviklingen af manuskriptet.

Det vigtigste for Carina var derfor også at vise, hvordan det at have en psykisk lidelse ikke er ensbetydende med, at man er svag – faktisk tværtimod. En kamp både mod og med disse udfordringer kan til sidst ende med at vise én, hvilke evner og styrker man indeholder. Hun håber, at Dragernes Æra kan vise dette. 

Historien handler om den unge kvinde Juliana, der uforvarende trækkes med til portalen til Novahr Orbís. Novahr Orbís og Julianas verden er to alen af et stykke. Deres historie er parallelle, ligeså myter, men ikke væsner. Beboerne i dette land er flygtet dertil under Inkvisitionen. Juliana ramler midt ind i en international landekrise. Naturen lider, påvirket af Julianas verdens miløsvineri, og vil gå under sammen med denne langt før end nogen havde troet. På trods af Julianas psykiske sårbarhed, eller faktisk netop derfor, bliver hun den udvalgte menneskefrelser, der skal hjælpe med at genoprette den naturlige balance for sin egen verden.

Drageægget udkommer til efteråret 2020.
De følgende bøger i trilogien Dragernes Æra forventes at udkomme i 2021 og 2022.

Følg C. G. Valentin på hendes sidder på Instagram og Facebook